Et fleksibelt terrassesystem til træ og komposit, der udligner niveauforskelle og skaber stabile, jævne og holdbare terrassekonstruktioner.
Terrassesålen stabiliserer opklodsningen og beskytter samtidig følsomme underlag som f.eks. tagpap. Systemet er enkelt at arbejde med, brugervenligt og udviklet til at modstå det nordiske klima. Opklodsningshøjden er fleksibel og kan justeres fra 27 til 287 mm.
Alle dele i Knudsen Terrassesystem – undtagen terrassesålen – er fremstillet af 100% genanvendt materiale fra fødevareindustrien, hvilket gør systemet til et både stærkt og mere miljøvenligt valg.
I modsætning til traditionelle løsninger som trækiler, påvirkes plastkiler ikke af fugt, kulde eller svamp. Produkterne fra Knudsen Kilen har desuden en dokumenteret levetid på mindst 75 år.
Der er udarbejdet EPD på alle produkterne, hvilket gør det muligt at anvende systemet i bæredygtighedscertificeret byggeri.






